Dybt inde i skoven

[Maria DaKoine]

Maria bevæger sig længere ind i skoven. Der er en svag brise som får træernes grene til at sige en dejlig lyd. Dejlig afslappende. Og som får Marias hår til at stå lidt ud fra hendes ansigt. Hun nyder i fuldedrag at gå i skoven. Hun elsker naturen, især skoven. Hun finder sig et godt træ og hiver sig hurtigt op på den nederste gren. Hendes bevægelser er glatte og smidige. Rutinerede. Hun sidder lidt tid på den første gren og bare vipper lidt med benene frem og tilbage og lytter til vinden. Det er dejligt. Så hiver hun sig lidt længere op i træet. Hun kan nu mærke hvordan træet svejer let. Det er en behagelig fornemmelse i maven. Brisen er blevet en smule kraftigere nu. Rart.
Der sidder hun så bare. Bare sidder og kigger ned på stien under sig. Venter på noget interessant skal komme forbi.